Nu er det jo ikke, fordi der ingenting er foregået herhjemme

… selvom det er noget siden, der er blevet skrevet om det… ganske mange heste er rejst til nye ejere hen over vinteren, men der er dog stadig et par stævneheste, som vi har i sinde at beholde sålænge, Beatrice er her.

Charlott Firfod, som vi for halvandet år siden måtte lade gennemgå en stor kolikoperation, er Beatrice så småt igang med at ride stævner på igen – og Charlott selv holdt ihvertfald en forårsfest i VOSK med 69% og sejr i første klasse, mens anden klasse bar lidt for meget præg af det høje humør, som havde indsneget sig under pausen ude i solen mellem ridtene 😉 – På filmen , man se, hvordan….😉

Med Hide&Seek Firfod er Beatrice gennem vinteren avanceret til LA-klasser i dressur og har klaret sig flot og samtidig startet på at optræde lidt med spring. Ved klubmesterskaberne i SAR for to weekender siden blev der ingen placering i dressuren, men to fine nulrunder i spring dagen efter. Det forlyder, at springdommeren ærgrede sig over, at Beatrice forsigtigt havde meldt i opvarmningsklasser og ikke deltog i klubmesterskabet – for det var en stilspringning:-) Bedøm selv, om ikke der er mega meget stil over de tre damer