Herluf Firfod

Det var ikke med vores gode vilje, at Herluf atter skulle skifte rytter. Men sådan endte det, da Stine Døssing og Jogi-Horses ophørte samarbejdet.

Idag har den nyansatte rytter hos Jogi-horses, Anders Vestergård Carlsen og Herluf været til deres første optræden sammen. Ved C-stævne i Viborg blev det en sejr i et felt på 27 starter med hele 76% til ekvipagen i MB1.

Vi håber, at Anders kan fortsætte den fine udvikling, som Stine har bibragt Herluf, og på den lange bane kan holde ham både glad og sund. Dagens resultat lover godt – og selvom Herlufs madmor Gitte Skafte vist var en kende nervøs, sådan som hun rystede på hånden, da hun tog billedet…så ved vi, at hingsten ser rigtig godt ud. Det er jo dejligt, når man kan regne med, at dyrene er passet tiptop, selvom de er flyttet hjemmefra.